Hilde Mari Langhol
 

Hæj!!

Hjartæle takk, Anette. Dæ var trivle æ få råkæ på piin. Ær stor tællhænger tå utførdringa såm ær intet minner enn en genial ide. Hær kan om ittæ annæ, allæ skrytæ uhæmmæ tå en dal som ær bæst!

Tæll æ varra et sæ litæ stælæ sæ fins dæ utrule myæ en kan tala gøtt om. Jæ vil gjennæ rosæ dæ storæ angasjæmangæ æ samhøllæ. Jæ trur faktisk dæ ær fler føreninger enn følk i Jøddaln. Et tå di sistæ tællskøtta ær 2425tim. Før et år sia fækk jæ e telæfonoppringning i frå a Lene. Ho spolæ om jæ haddæ tænkt mæ på julæbolæ åt timæ. Jæ vart litt undromen æ spolæ attennæ ”mæn ær jæ mæ dær da?”. Svaræ jæ fækk var ”ja, allæ ær mæ dær”. Æ slekk ær dæ hær; allæ ær mæ.

Jæ vil spesielt nævnæ Jøddalsdaa. Næstæ års daar ær unner full planlegging, æ helæ tølv lag ær mæ. Dæ ær sæ mangæ såm bryr sæ æ stiller opp, æ dæ ær ganskæ unikt. Dærfør har arransjæmangæ åverløvd i åver to tiår, æ i tællægg vurti størræ. Jæ ær stålt tå æ få varra en del tå dætter.

Tælltakslyst ær dæ såm sagt nåkk tå. Nørrø en løvver såm en gjør lytt n baræ finnæ på nå sjøl. I Skøra bruktæ vi bl.a. jula åt æ gå julbokk. Anette haddæ lyst tæll at jæ skullæ førtæljæ om dætter. Da var dæ grejt at jæ haddæ lyst tæll æ berættæ æ da. Fyrry jæ avsluter mæ dænner historia vil jæ minnæ om jultrefæst på Lund i romjula, æ Lasskjørardagen 5. mars næstæ år. Lasskjørardagen ær førøvri særdeles oppgradert æ vil by på myæ arti! (Da fækk jæ præssæ inn en liten reklamæsnutt æ.)

I våræ daar ljøser dæ i tystæ grænder tå tindrandæ neonljøs æ sjølljøsændæ amerikanisser. Dæ gjolæ dæ ittæ nørrø Anette, Linda, Fredrik, Steffen og jæ jekk julbokk i Skørgrenda før åver 10 år sia. Var ittæ stort mer enn en ljøsstøkka i glasæn æ kanskjæ et stusjle oppljøst grantre på galn åt følk. Vi bjyntæ altmennæ optimistisk. Ruta vart nøyæ planlagt på Strand hos n Leif Sigmund: Magnhild æ Jon Egil, Sissel æ Per Ove, Else æ Bernt, Eva æ Oddmund, Astrid æ lille-Per, æ tæll slut Inger Johanne. Førvæntninga var tæll å ta æ følæ på nørrø praten kåm inn på størrølsen på innsamlingskørja. Nå sæli utklædning haddæ vi ittæ før øss. Mæ ailainer æ lebæstift fækk vi frægner æ blømlettæ kjakkar. Øssø tøppæ vi dæ helæ mæ e rø luvvu. I Skøra har vi et gatæljøs; dæ fins på kryssæ mitt i grænna, såm n Bernt har sætt opp en gang. Vægen dit var trælsam. Vi manøvrertæ etter karlsvogna æ snyplokanta i kulmørkra. Farkøsten vår var en gammal æ fryktæle ofample vekjølkæ såm vi læssæ opp mæ plædd æ puter. Tri æ tri fækk sittæ på, mæns to æ to skøv. Helæ oppakninga mæ fæller æ følk høldt i nøyakti to hundræ meter. Ve Litjengløa var fota kaldæ æ ola halæ. Dætter gjæntok sæ hørt år, lærdæ gjolæ vi ittæ. Nån nyæ sanger øvdæ vi hell ittæ inn. Dæ gjekk i di samma; dæ lysær i stillæ grænder, no tænnes tusæn julælys, en æ aan sang tå Prøysen, æ en litt førsikti gladæ jul. Æ altmennæ baræ førstæ værsæ. Nå mer kunnæ vi ittæ. Var vi sæ uhældiæ æ bli bett om æ syngæ mer, var dæ æ prøvæ æ føljæ dæn såm tolæ æ beji sæ ut på et muli aræ værs. Var ittæ gøtt æ vatta hø slags sang dæ var hørr gang. Mæn førtjenest fækk vi. Etter ent resæ haddæ vi omsidær vurti søppøss goæ busser att sæ vi kunnæ tællæ opp behøllninga. Da stæltæ vi øss unner gatæljøsæ hass Bernt, æ kunnæ mæ glææ konstateræ at fangsten, øssæ i år, var etanæs.

Tormod! No kjæm n, no kjæm n! Sjø på n! Ær ittæ lang? Piin ær din.

Go jul æ gøtt nyttår!

Talas.

Hilde Mari